Tjekkoslovakiets oprettelse
Det følgende vil omhandle Tjekkoslovakiets oprettelse. Først vil vi give et overblik over hvorledes verden ser ud i tiden omkring Tjekkoslovakiets oprettelse. Herefter vil vi se på, hvordan de politiske strukturer i Tjekkiet og Slovakiet er i årtierne op til 1918. Afslutningsvis vil vi se på handlingsforløbet i Tjekkoslovakiet under og efter oprettelsen.
En kort skitsering af den verdenspolitiske situation i tiden omkring Tjekkoslovakiets oprettelse
1.verdenskrig, hvor 28 lande var inddraget, og i alt 65 millioner havde været udskrevet til krigstjeneste, havde medført, at 9 millioner soldater var blevet dræbt, 22 millioner soldater var blevet såret, og et ukendt antal civile var blevet dræbt eller såret.
Efter krigen var tankerne rettet mod fremtiden. Et centralt spørgsmål, der optog sejrherrerne var, hvorledes en ny krig kunne umuliggøres. Foreløbig var den europæiske magtbalance brudt sammen. Europas tre største stater Rusland, Østrig-Ungarn og Tyskland var forsvundet som stormagter.
Den russiske revolution i 1917 gjorde det uklart, om eller hvornår Rusland igen ville indtage en plads som stormagt. I USA og Storbritannien frygtede man at kommunismen skulle brede sig fra Øst. Frankrig, der var den eneste tilbageværende stormagt på fastlandet, frygtede, at Tyskland ville vende stærkt tilbage. Der var stor uoverensstemmelse mellem England og Frankrig specielt i deres syn på Tysklands fremtid. England ønskede at Tyskland skulle genrejses, fordi Tyskland kunne være med til at modsvare Ruslands kommunisme og Frankrigs magt samtidig med at man mente, at det var umuligt at holde Tyskland nede, så det ville medføre en ny krig, hvis man ikke gav det muligheden for at vende tilbage i samarbejde med sine tidligere modstandere.
USA, der befandt sig på den anden side af Atlanten, havde ikke lidt noget tab, men var tvært imod økonomisk blomstret op under krigen. USA med præsident Wilson var da også meget idealistisk, da det allerede under krigen fremlagde 14 punkter som grundlag for en fredsordning. Der skulle sluttes fred efter åbne forhandlinger. Fredsordningen betød bl.a., at Tyskland og dets allieredes erobringer skulle gives tilbage, og staters eksistens og grænser fastlægges i overensstemmelse med den nationale selvbestemmelsesret. Det viste sig umuligt i praksis, selvom alle de sejrende officielt accepterede Wilsons ideer. Det betød, at der var mange hemmelige drøftelser mellem England, Frankrig, Italien og USA. Wilsons principper måtte vige for den europæiske magtpolitiks realiteter.
Resultatet blev, at Tyskland skulle afgive Alsace-Lorraine, betale krigsskade erstatning samt nedruste. Tyrkiet måtte også betale ved at opgive sin overhøjhed over Nordafrika og afgive sine arabiske provinser i Mellemøsten. Værst gik det dog udover Østrig-Ungarn. Den ungarske del blev reduceret fra 9 millioner indbyggere til 6 millioner pga. 1 million slovakere fra Ungarn blev indlemmet i Tjekkoslovakiet. Af den østrigske halvdel blev kun republikken Østrig tilbage med en fjerdedel af den oprindelige befolkning - provinserne omkring Wien, hvortil kom Burgenland. En ny stat Tjekkoslovakiet blev oprettet.
Grænserne før 1914. Grænserne efter første verdenskrig
Den nationale bevægelse i Tjekkiet
Fra midt i 1860’erne samledes de tjekkiske politikere dog stadig mere om det, der skulle blive et hovedkrav i tjekkisk politik frem til 1918: den historiske statsret - autonomi og formel politisk enhed.. Men Østrig ønskede ikke uden videre at eftergive dette krav. Dets værre blev det for Tjekkiet i 1867, da Østrig indgår i dualistisk rigskonstruktion med Ungarn - hver rigshalvdel havde sit eget parlament. Kun udenrigs og forsvarspolitik var et fælles anliggende. Tjekkerne følte sig i den grad forbigået og snydt. De havde gjort meget og haft stor status i Østrig siden middelalderen, og nu ville man ikke høre på dem.
I 1880’erne har den nationale følelse efterhånden fået tag i alle sociale lag, det økonomiske boom i de tjekkiske lande tager til, og det nationale bliver nu en overordnede ramme, for det tjekkiske samfund. Således opstår en særlig tjekkisk politisk kultur, der afspejler nationens sociale sammensætning og deres historisk-ideologiske selvforståelse. Man kan sige at et tjekkisk syn i disse gennembrudsår blev "hvad udad tabes, må indad vindes."
Embedsmænd og intellektuelle fastholdt nu i højere grad deres tjekkiskhed fremfor at blive til tysktalende østrigere, når de gjorde karriere.
Først og fremmest tænkte man tjekkiskheden som den del af en bredere slavisk familie - et slavisk stammefællesskab med gensidig hjælp og en dyrkelse af modsætningen slavisk-germansk. Man rettede hovedinteressen med de sydslaviske folk i Østrig, som man fik nære bånd til. Tjekkerne anså slovakkerne som værende en del af tjekkisk nation.
Demokrati havde positiv værdi i tjekkisk politisk kultur, den progressive tanke var en grundpille i den tjekkiske nationalkarakter. Et eksempel på de progressive tanker var for eksempel det liberale parti Ung-tjekkernes engageren i valgretsdiskussionen i 1893. Man ønskede lige, almindelig og kvindelig valgret. Det var blandt andet i partiet Ung-tjekkerne, at Masaryk, der senere blev Tjekkoslovakiets præsident, startede sin politiske karriere. For en kort periode var han også medlem af realisterne.
Skolepolitikken - med modersmålet i centrum, var også vigtig i den tjekkiske nationale tanke (i 1880 blev tjekkisk accepteret som "ydre" forvaltningssprog). Foruden universitetet oprettede man en teknisk skole, og et kunstakademi - det tjekkisksprogede uddannelsessystem måtte efterhånden siges at være komplet. Man sagde, at de tjekkiske lande, ved århundredeskiftet, havde den højeste uddannelsesstandard i Østrig.
Det tjekkiske kulturliv spredte sig også til foreningslivet. Gymnastik- og skytteforeningen Sokol var den mest betydningsfulde. Målet var at "skabe en fysisk og moralsk sund broderligt forenet nation", således rummede foreningen både mænd og kvinder. Sidstnævnte var dog primært engageret inden for gymnastikken. De store Sokol-træf blev nationale manifestationer, og med de mange medlemmer var sokol-folkene med i de tjekkoslovakiske eksillegioner under 1.verdenskrigen.
Det økonomiske liv er i stor fremgang. Andelsforeninger og sparekasser spillede en stor rolle u udviklingen af et konkurrencedygtigt tjekkisk landbrug og industri.
Således udviklede tjekkerne på mange måder deres egne sociale strukturer i takt med den nationale bevægelse. Økonomisk, socialt og kulturelt var de utroligt udviklede og selvstændiggjorte, men den tilsvarende politiske struktur manglede. Sidstnævnte blev der rettet op på i 1890’erne, idet tjekkerne på alle områder skabte et politisk-organisatorisk, kulturelt og økonomisk fundament, der gjorde statsdannelsen i 1918 mulig.
En ny generation af selvbevidste intellektuelle tjekkere voksede op. De var den første generation, der helt igennem var opdraget i tjekkiske skoler, og som tog deres tjekkiskhed mere for givet, end de forrige generationer. Man rettede interessen for Frankrig og de nyeste strømninger i den vestlige kultur. 1890’erne blev afgørende brydningsår for det tjekkiske samfund.
De tjekkiske politiske partier
Ung-tjekkerne
Partiet udraderer det nationale parti også kaldet gammeltjekkerne i 1891. Et samlingssted for en bred vifte af ikke repræsenterede sociale interesser, der vandt valget som protestparti. Ungtjekkerne repræsenterede den liberale fløj.
Realisterne
Bevægelse af unge intellektuelle, krævede modernisering af tjekkisk politik. Det var her Masaryk, for en kort periode, i sine unge år, fandt politisk ståsted. Idealister og positivister.
Progressive bevægelse
Partiet bestod af en løst organiseret og ideologisk heterogen kreds af unge med kerne i den tjekkiske studenterbevægelse, svingede mellem social og national radikalisme.
Det national-sociale Parti
Et nationalistisk arbejderparti i opposition til socialdemokratiet, populistisk protestparti.
Agrarpartiet
Partiet blev dannet ved udspaltningen af ung-tjekkerne, og tog højde for småbøndernes interesser.
Det statsretsradikale parti
Dette parti var det eneste, der før krigen stillede krav om fuld tjekkisk selvstændighed.
Socialdemokratiet
Ved århundredeskiftet gik partiet mod en reformanistisk og statsbærende politik
Thomas Garrigue Masaryk
T. G. Masaryk blev født i Hodonien i 1856. Han var professor ved Karolinum i tysk filosofi, og han underviste bl.a. ved Karlsuniversitetet.
Masaryk var ivrig medlem og instruktør i Sokolbevægelsen, som var nationalt – demokratisk orienteret. Således var Masaryk engageret i den nationale bevidsthed.
Masaryk hørte med til den nye generation af selvbevidste intellektuelle, der tog sin tjekkiskhed alvorligt. Han orienterede sig mod Frankrig og de nyeste strømninger i den vestlige kultur.
Han indledte sin politiske karriere i partiet Ungtjekkerne, der stod for nye sociale interesser i samfundet. Man anså partiet som værende et protestparti, fordi man tænkte nye tanker. Efter bruddet med ung-tjekkerne var han, i en periode medlem af realistpartiet. Men Masaryk brød med partierne, og blev, hvad man kaldte, en politisk "outsider". Han var stadig dybt engageret i sociale problemer som kvindespørgsmål, arbejderuddannelse, hvilket var en stor del af det nationale arbejde.
Masaryk kæmpede en indædt kamp for det nationale og tjekkiskheden, og han var med da 1. Verdenskrig brød ud. Han tolkede krigen som værende en historisk konflikt mellem Autokrati og reaktion på den ene side og demokrati og fremskridt på den anden.
Masaryk og Benes
Hans
mål var en opløsning af Østrig, og han forestillede sig et bælte af små demokratiske
nationalstater, der gennem samarbejde, og med støtte fra Vesten kunne blive
selvstændige. På den måde var Vestmagterne naturlige alliancepartnere for Masaryk i
hans nationale arbejde. Masaryk var endvidere yderst velegnet til det internationale
arbejde i forbindelse med Vestmagterne som naturlige alliancepartnere, hvor målet for
Tjekkoslovakiet var selvstændighed. Han var nemlig amerikansk gift, havde sprogkundskaber
og rejseerfaringer fra de relevante vestlige lande. Masaryk blev således forkæmperen og
hovedmanden bag tjekkoslovakiets selvstændighed, og det forekom naturligt at vælge ham
til præsident ved landets selvstændighedserklæring og oprettelse den 28/10-1918. Under
krigen rejste han rundt i USA for at samle støtte til en tjekkoslovakisk stat. Han var
bl.a. i Cleveland og Pittsburg, hvor han lavede aftaler med slovakiske emigranter om den
fælles stat.
Masaryk var en dygtig mand, og han havde som den første ført tjekkisk tænkning fri af tysk ånd. Den 21. december 1918 red han, under stor jubel fra folket, ind i Prag.
Den nationale bevægelse i Slovakiet
Slovakkerne har tiderne igennem været underlagt. Slovakkerne var primært bønder, mange halvfattige og uoplyste. De brugte ikke energien på national vækkelse, men på at overleve det sparsomme erhverv. Først i 1890’erne kom der lidt national vækkelse, forårsaget af en vis genoplivning af slovakisk politik. Impulsen gik især fra en kreds af unge intellektuelle, der havde studeret ved universiteterne i Prag, Budapest og Wien. De var præget af Masaryks realisme. De ønskede folkeoplysning, og tilsvarende national aktivisme. De ønskede en demokratisering af landet ud fra et socialt-liberalt grundlag.
Nationalt tilsluttede de sig et nært samarbejde med tjekkerne, og de så tjekkerne og slovakkerne som to grene af samme nation.
Som så mange gange før stod slovakkerne meget svagt politisk. Den nationale elite var lille, og et slovakisk foreningsliv, selvstændige organisering i kraft af andelsbevægelser, var yderst beskeden. Det var "tjekkoslovakisten" Srobar, der på eget initiativ indledte forhandlinger med tjekkiet. Man vedtog en resolution om den ungarske gren af den tjekkoslovakiske stamme, og det var den første offentlige erklæring fra Slovakiet om støtte til tjekkoslovakisk enhed.
Oprettelsen af Den Tjekkoslovakiske Republik
Under første verdenskrig gjorde Masaryk, der var tjekke, et stort arbejde for at samle støtte til en fælles tjekkoslovakisk stat, idet han anså slovakkerne og tjekkerne for at være et fælles folk. Han drog i eksil hvor han fortsatte arbejdet. Oprindeligt var det hans tanke, at republikken "kun" skulle have selvstyre i riget Østrig-Ungarn men som krigen udviklede sig voksede tanken om en selvstændig stat frem.
Under krigen arbejdede Masaryk tæt sammen med Eduard Benes, som også var tjekke. Da krigen var ved at slutte anerkendte Frankrig Masaryk’s Tjekkoslovakiske nationalråd, som var en eksilregering. I Tjekkoslovakiet blev der dannet en nationalkomite på baggrund af valgtallene fra 1911. Nationalkomiteen fik til opgave, at nedsætte arbejdsgrupper som skulle forberede overgangen til selvstændighed. Nationalrådet blev overordnet Nationalkomiteen, idet komiteen anerkendte Nationalrådets afgørelser i spørgsmål om landets styreform og politiske orientering.
Slovakkerne blev undertrykt af ungarerne, hvilket blandt andet betød, at der var ikke en stor gruppe veluddannede slovakker til at tage aktiv del i oprettelsen af den fælles stat. Det var blandt andet derfor, at kravet om en samlet nation med tjekkerne kom fra slovakker der havde studeret i Praha.
Der var stor forskel på de to lande; Tjekkiet og Slovakiet. Tjekkiet var velfungerende og økonomisk klarede landet sig godt, der var blandt andet en del industri. Derudover var der andelsbevægelser og et bankvæsen i form af sparekasser. Skolevæsnet var udbygget, og der fandtes universiteter. Slovakiet derimod var stadig et bondesamfund med stor fattigdom og uden et foreningsliv og en andelsbevægelse.
Den tjekkoslovakiske republik blev oprettet med afslutningen af 1. verdenskrig som en konsekvens af, at riget Østrig-Ungarn blev opløst i mindre dele. Det kom til at bestå af De tjekkiske lande (Böhmen, Mähren og Schlesien), Slovakiet og Ruthien.
Benes udråber 14-10-1918 en midlertidig tjekkoslovakisk regering med Masaryk som præsident. Den bliver anerkendt af Frankrig dagen efter og i løbet af de næste dage af de resterende allierede lande.
Masaryks politiske program, der bliver kaldt Washington deklarationen, er fra 18.10.1918., og den lyder, som følger:
"Den tjekkoslovakiske stat bliver en republik. I en stadig bestræbelse på fremskridt garanterer den fuld samvittighedsfrihed, religionsfrihed, frihed for videnskab, litteratur og kunst, ytrings- og trykkefrihed og forsamlings- og petitionsret. Vort demokrati vil bygge på almen valgret: kvinder vil blive politisk, socialt og kulturelt ligestillet med mænd. Mindretalsrettigheder vil blive beskyttet med forholdsmæssig repræsentation; nationale mindretal vil nyde ligeret.
Regeringen vil have parlamentær form og vil anerkende initiativ- og folkeafstemningsprincipper. En permanent hær vil blive erstattet af en milits. Den tjekkoslovakiske nation vil gennemføre vidtrækkende sociale og økonomiske reformer; storgodser vil blive eksproprieret til hjemlig kolonisering; adelsprivilegier vil blive afskaffet…." (Fra bogen Hinsides Habsburg side 38)
Der blev allerede i starten af det nye styres regeringstid indført reformer på det sociale område samt på jordbesiddelsesområdet. Adelsvæsnet blev afskaffet, der indførtes en 8 timers arbejdsdag, arbejdsløshedsforsikring og pension. De udenlandsk ejede firmaer blev ved lov tvunget til at flytte deres hovedsæder til landet
Selvstændighedserklæringen af 28-10-1918 fastslog, at alle østrigske love skulle gælde indtil videre for at lette overgangen til selvstændighed. Styringen af republikken kom til at foregå fra Praha. Det skyldes bl.a., at Tjekkiet havde bevaret den velfungerende administration fra tidligere tider under Østrig-Ungarn.
Den 14. november 1918 sammenkaldtes et Parlament, Den Revolutionære Nationalforsamling, som kom til at bestå af 256 medlemmer. Af de 256 medlemmer var kun 40 slovakker, antallet udvides dog senere til 54. Parlamentet skulle vælge regeringen, og Masaryk blev republikkens første præsident dog med svage magtbeføjelser. I maj 1919 blev forfatningen ændret, og Masaryks beføjelser blev udvidet, så han kunne udpege og afsætte regeringen. Benes blev udnævnt til udenrigsminister, hvilket han var fra 1918-1935.
Ved grænseforhandlinger i Paris i januar 1919 var det Benes, der ledede forhandlingerne og hans overtalelses evne gjorde, at den del man fik af Slovakiet blev større end republikken egentlig var berettiget til, hvis man ser på det ud fra et etnisk synspunkt. Det var blandt andet fordi man lovede de tyske og ungarske mindretal garantier, og fordi man gjorde opmærksom på, at Den tjekkoslovakiske republik havde været bedre end de øvrige omkringliggende lande til at oprette/opnå stabilitet.
Der opstod dog hurtigt problemer i den slovakiske del af landet. Det var præget af social uro og optøjer. Det blev besat af ungarske tropper i november 1918 og det lykkedes vha. diplomatisk pres fra Frankrig at få Ungarn til at trække sig ud i december 1918.
I maj 1919 blev Slovakiet igen besat af Ungarn, som igen først trak sig ud efter pres fra Frankrig.
I juni 1919 blev der afholdt kommunevalg i de tjekkiske lande, hvilket viste de socialistiske partiers popularitet.
Masaryk ønskede at "vinde" tyskerne for republikken, og de blev flere gange indbudt til forhandlinger men de afslog tilbudene. Sammen med den øgede tjekkiske selvsikkerhed medførte dette, at de ikke deltog i samarbejdet om udarbejdelsen af den nye forfatning. Efter at fredsaftalerne var afsluttet ville tyskerne gerne forhandle men nu var det for sent. Man havde allerede vedtaget, at den nye forfatning skulle udarbejdes af nationalforsamlingen, og i denne sad der kun tjekkere og slovakkere.
Landets egentlige forfatning blev vedtaget 29-2-1920. Forfatningen fastslog, at staten var en republik med valgret for kvinder og mænd. Staten blev formet som en centralistisk enhedsstat hvilket medførte at kommunalt selvstyre blev tilladt, men ikke regional selvforvaltning. Dette bevirkede, at mindretallenes rettigheder blev begrænset, der blev dog udnævnt en minister for det tyske mindretal samt en minister for Slovakiet. Desuden blev der lavet en sproglov der gjorde, tjekkoslovakisk til officielt statssprog med to grene.
Særværdigheder i Prag
Det er relevant, at nævne rytterstatuen af den hellige Vaclav. Den hellige Vaclav var martyr og skytshelgen for landet. Rytterstatue af den hellige Vaclav blev rejst i forbindelse med Tjekkoslovakiets oprettelse, og ved foden af statuen har man skrevet 28.10.1918. Dette er datoen for anerkendelsen af Tjekkoslovakiet som selvstændig stat. Det var ved foden af statuen, man holdt taler, og hyldede landets første præsident Masaryk.
Ved hovedindgangen til Prazský Hrad, hvis landets statsoverhovedet er på stedet, vejer præsidentflaget. På præsidentflaget står mottoet Pravda Vitesi, hvilket betyder "sandhed sejrer". Ved ordet Pravda forstod man en sandhed, der var udtryk for en højere retfærdighed skænket af Gud. Masaryk brugte ivrigt mottoet, idet han insisterede på det religiøse som et grundtræk i al tjekkisk væren.
Masaryk havde et fast ritual i de 17 år han regerede Tjekkoslovakiet. Dette bestod i, at han fra præsidentbygningerne, hver eneste morgen red af sted på sin hest.
Vladislavsalen i den tredje borggård i Prazský Hrad er et utrolig smukt lokale. Siden 1934 brugte man salen, når der skulle vælges en ny præsident. Masaryks efterfølger var Edvard Benes, og han var den første præsident, der blev udnævnt i Vladislavsalen.
Rudolfinum er den bygning, hvor den Tjekkoslovakiske nationalforsamling i 1918, fik hovedsæde. I 1939 besætte tyskerne den flotte bygning. Rudolfinum var lukket i nogle år, men i 1992 genåbnede man stedet i forbindelse med musikfestivalen.
Litteraturliste