Jan Hus og det hussitiske oprør

Hvem var Jan Hus? og hvad var det hussitiske oprør? Undersøg de mange links som er tilknyttet tidslinien nedenfor og find ud af det. Der vil du finde små historier, citater, billeder og uddybende forklaringer.

Jan Hus er født i 1370 i den lille syd Bøhmiske by Husinec. Han var søn af en vognmager, men hans far døde tidligt, så derfor måtte hans mor sørge for at få sønnen ind på Prags universitet.

Hus studerede teologi og blev i en alder af kun 26 år professor ved byens universitet. I 1409-1410 var han rektor. Sideløbende med hans lærergerning prædikede han i Bethlehemskapellet.

Gennem årene blev der flere gange forsøgt ført kætter proces mod hus, men først i 1415 lykkedes det, at få ham dømt til døden. Den 6/7 1415 blev han brændt som kætter. Hus anses for at være den første Bøhmiske reformator.

Tidslinie:
1378 Det store skisma – med to paver

1402 Hus bliver præst i Bethlehemskapellet. Universitetsrektor.

1403 Strid med Hübner angående Wycliff

1408 Gejstligheden protesterer mod Hus.

1409 Strid på universitetet. Fremmede lærere etc. grundlægger nyt i Leipzig.

02.05 1410 Det store kirkeband.

00.11 1412 Paven i Rom (Johannes d. 23.) lyser Hus i band.

1414 Hus uddeler for første gang nadveren til lægfolket.

26.08. 1414 Hus’s opslag på kirkedøren udfordrer ærkebispen.

03.11 1414 Hus ankommer til Konstanz for at forsvare sig overfor paven og kardinalerne. Kongen giver han frit lejde.

26.12 1414 Paven anerkender ikke et verdsligt frit lejde.

16.11. 1414 Kirkemødet i Konstanz begynder.

28.11 1414 Hus hentes og sættes i fængsel af kardinalerne.

06.07. 1415 Hus dømmes for kætteri og brændes på bålet.

22.04. 1418 Kirkemødet i Konstanz afsluttes.

Jan Hus og hans samtid.

Der havde i det 14 århundrede siddet 7 franske paver i træk, dengang var det dog ligeså naturligt at paven var fransk, som vi i dag finder det selvfølgeligt at han er italiensk.

De franske paver har efterladt sig et stort mindesmærke - pavepaladset i Avignon, det minder nok umiddelbart om et fyrsteslot, hvilket var kendetegnende for pavernes store magt på det tidspunkt.

Paverne levede mildt sagt et verdsligt liv og de blev bl.a. kritiseret af John Wycliff.

Han kritiserede pavedømmet for deres udnyttelse af afladshandlen, han mente, at paverne havde mistet al deres autoritet nu, hvor de opførte sig som fyrster, og han tilføjede at den nuværende pave var Antikrist i egen høje person. Han mente også, at Bibelen skulle udgives på nationalsprogene.

Det mærkværdige er, at han døde fredeligt af et hjertestop i sin sognekirke i Lutterworth. Det var først 30 år efter sin død, at hans tanker blev taget alvorligt. Hieronymus, en tjekkisk lærd, præsenterede Wycliff`s tanker for Jan Hus, som på det tidspunkt underviste på universitetet i Prag.

I det meste af Jan Hus’s levetid havde der været 2 paver. Fra 1409 var der dog 3 paver, og bedre blev det ikke af, at en af paverne opfordrede til korstog mod en anden og begyndte at sælge aflad i Prag, for at få råd til det. Hele det kirkelige system bevægede sig mod kaos.

I Dette år flyttede de tyske studenter til Leipzig, og Jan Hus blev rektor for det nu rent nationale universitet. Det styrkede hans position i befolkningen, men da han støttede folkets krav om nadver "under begge skikkelser" blev han bandlyst af Ærkebiskoppen og Paven.

Bøhmen blev med Jan Hus´s angreb på pavedømmet centrum for oprøret mod kirken.

Sigismund konge over Ungarn og Tyskland og snart efter hellig romersk kejser indkaldte i 1414 til et kirkemøde, for at finde en løsning på problemerne. Han gav Hus frit til at komme til mødet, som skulle foregå i Konstanz, i det sydlige Tyskland. Der kom folk fra hele Europa til dette møde, omkring 70.000 mennesker har været samlet. I november 1414 indlogerede Hus sig hos en venlig kone i Sct. Pauls Gade, men bare en måned senere, blev løftet om frit lejde brudt.

Jan Hus blev arresteret og smidt i en celle, man var bange for at Hus´s ideer skulle brede sig videre fra Bøhmen til resten af Europa. Han blev dømt som kætter og blev derfor brændt på bålet.

Det hussittiske oprør - Tiden efter Jan Hus.

Hus` tanker og prædikener for menigheden i et voldsomt sprog mod præsternes laster og kirkens forfald førte til, at han blev stævnet for kirkemødet i Konstanz (1414). Trods kejserens fri lejde blev han brændt på kætterbålet 6. Juli 1415.

Dette var stort set en gentagelse af Wycliff. Både Hus og Wycliff havde angrebet Den Katolske Kirkes nadverlære og virket for gudstjenester på folkets sprog. De havde begge vækket en overvejende national tendens i det før reformatoriske Europa. Efterretningen om den Tjekkiske nationalhelts martyrdød, fremkaldte en væbnet opstand i Bøhmen.

Når det Hussitiske røre efter hus` død virkelig vandt sejre i Bøhmen, så landet fik undtagelsesstilling idet folket fik lov til at nyde nadveren i begge skikkelser (dvs. både brødet og vinen) og at høre prædiken på modersmålet, så skyldes det den tjekkiske nationalrejsning, som brød ud efter kætter dommen over Hus.

Til trods for, at alle hussitterne i 1414 også var erklæret for kættere, formulerede de alligevel i 1420 deres krav i 4 Pragartikler:

1) Evangeliets frie forkyndelse.

2) Nadver under begge skikkelser.

3) Gejstlighedens opgivelse af verdslig magt og virkeliggørelse af fattiglov.

4) Streng kirke tugt efter Guds lov.

Så langt var de enige, men hussitterne var en meget sammensat bevægelse. Snart svækkede indre strid hussitterne. De moderate "Calixtinere" der især bestod af adelige og teologer, de krævede blot Pragartiklerne opfyldt, mens en radikal fløj "Taboritterne" håndværkere og bønder, forkastede alt der ikke var forskrevet i biblen og krævede en social religiøs revolution og en af stat og kirke uafhængig menighedsorganisation. Foreløbig kæmpede de to grupper dog sammen. Under ledelse af Taboritternes fører den fremragende feltherre Johan Zizka og efter hans død den gifte præst Prokopiusd. Store, bekæmpede sejrrigt de korstogshære som Pave og Kejser sendte imod dem. Hussiterkrigene spredte rædsel over hele Tyskland, imens Hus` socialreligiøse ideer udbredtes blandt byernes brede lag.

I 1431 måtte Baselkoncilet indbyde kætterne til forhandling. Efter koncilet havde tilstået den bøhmiske kirke dens frihed, og her i gennem indrømmet dem lægmandskalk, fri hussitisk prædiken og opfyldt det væsentlige i Pragartiklerne. Herefter indtraf den endegyldige splittelse blandt Hussitterne. De moderate Calixtinere der jo repræsentere adel og højere borgerskab, søgte tilnærmelse til det katolske parti. De blev organiseret som en uafhængig katolsk nationalkirke, men de måtte stadig kæmpe hårdt, for at beholde deres rettigheder.

Denne form afviste Tarboritterne, som var rekrutteret fra de lavere sociale lag og havde et program med ophævelse af ejendomsretten, som blev begrundet i menighedens liv i de første år, som den er beskrevet i Apostlenes Gerninger.

Den efterfølgende borgerkrig førte i 1534 til et svidende nederlag for Tarboritterne. De måtte leve i det skjulte, indtil de dannede grundstammen i de bøhmiske brødre, disse opstod i slutningen af 1430erne. (andre kilder hævder at Tarboritterne blot indgik i de bøhmiske brødre) De bøhmiske brødre forkastede alt krigsvæsen og ville uafhængig af staten og i mindst mulig berøring med verdenen, leve efter den første kirkes sociale kærligheds ideal og under streng kirketugt.

Basel-kompaktaterne, og dermed den bøhmiske kirkes frihed blev i 1462 annulleret af pavestolen.

Efter revolutionen 1918 sluttede resterne af Hussitterne og de bøhmiske brødre sig sammen i "De tjekkiske brødres evangeliske kirke".

I 1920 dannede reformvenlige katolikker "Den tjekkoslovakiske kirke" der bygger på hussitiske traditioner og er uafhængig af Rom.

Født 1320 og senere ordineret til præst. Død 1384, hans knogler kastes i floden, for at undgå at hans grav bliver et martyrsted.

Kritikpunkter:

• "Folket burde adlyde kongen og ikke Paven"
• "Munkene og gejstligheden sætter stor pris på god mad og slette kvinder"
• "Privatskriftemålet er opfundet af præstestanden for at trælbinde folket"
• "Kristus er til stede i nadveren, men brød og vin forvandles ikke"
• "Kirken har ikke ret til privat ejendomsret, idet kirken også er syndig"

  ---

Det Store Skisma:

Oprindeligt var der i Rom én pave, det fører dog til en splittelse i 1054 mellem to store grupper kristne og vi får en pave i det Østromerske rige og en i det Vestromerske rige. Endnu et skisma ( splittelse ) indtræffer i 1378 hvor der sker en opsplitning af det Vestromerske rige, så det ender med 3 paver i alt. én i Konstantinopel, én i Avignon og én i Rom.

Nadveren til lægfolket:

Når det tales om lægfolket, er det fordi der også er en gejstlighed. "Nadveren til lægfolket vil så sige, at almindelige mennesker også fik mulighed for at modtage nadver.

Tanken om at alle skulle have lov til nadver ( at modtage vinen og brødet ), var en urimelig tanke for de gejstlige på Jan Hus’s tid. Det er først med reformationen, at alle får ret til nadveren, som i øvrigt betragtes som en af de vigtigste elementer i fx Den Danske Folkekirkes gudstjeneste, fordi det er i nadveren, at menigheden direkte "møder" Kristus gennem vinen og brødet og dermed får tilgivelse for synden som "spærrer vejen" til Gud og dermed frelsen.

Jan Hus og hans tilhængere uddeler nadveren til lægfolket i Bethlehemskapellet.

Lyse i band:

Jan Hus bliver lyst i band, noget Luther ca. hundrede år senere også bliver. Pavekirken mente at have beføjelser til at lyse i band. Selve bandlysningen af Hus Lyder som følger: "Ingen måtte give kætteren husly, end ikke et måltid mad, end ikke tale med ham. Hvis han ikke inden 20 dage tilbagekaldte hvad han havde skrevet, skal bandet følge ham overalt og forkyndes hver søn- og helligdag. Ligeledes skal 3 sten kastes mod hans hus.

Paven anerkender ikke... s 79-84

Jan Hus tager til kirkemødet med et løfte om frit lejde fra selveste Kongen, Kong Sigismund, en støtte af Hus. Paven mener dog ikke han er bundet af kongens løfte til Jan Hus, idet kongen er en verdslig myndighed og Paven er en åndelig myndighed. Kongens raseri over at blive forbigået aftager, da han indser hvilken fortjeneste han kan have af koncilet. Rigeligt med kvinder og vin hjælper ham også af med en eventuel dårlig samvittighed.

Kætteri:

Kætteri var en almindelig anklage i middelalderen. "Titlen" kætteri blev påhæftet en person som man mente prædikede en falsk lære, altså et syn på kristendommen som var imod eller anderledes end den etablerede pavekirkes. fx kunne det udløse en dom for kætteri, hvis man anfægtede Pavens autoritet og dermed anfægtede, at Paven har en særstilling overfor Gud i forhold til andre mennesker.

Kætteri blev ofte straffet med bålet. Inden en person blev brændt fjernede man værdighedstegnene fra hans præstedragt og gav ham en hvid bispehuelignende hat på hovedet, der var "prydet" med 2 sorte djævle.

Kirkemødet i Konstanz:

Kirkemødet handlede om følgende 3 ting:
1)Kirkens enhed.
2)afskaffelse af visse misbrug.
3)Undertrykkelse af Wycliff kætteriet.

Resultatet bliver blandt andet at kætteriet stadfæstes og at pave Johannes d. XXIII flygter og afsættes.

Afladshandelen:

"Disse verdens bedragere og falske præster prædiker: "den, som giver penge, får syndernes forladelse". Men det kan ikke være rigtigt at den ene giver penge og ved ufrugtbar anger over sin synd, kommer i himlen, mens den anden, som intet betaler, skal lide stor pine for sine synder. Ophæves Guds retfærdighed ikke ved en sådan lære?

Jan Hus går her skarpt i rette med tanken om, at man kan betale sig til frelsen. En absurd tanke, som også strider imod bibelens lære. Fx Paulus´s brev Efeserne hvor der står: "af nåde er I frelst ved tro, det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven." (Efes. 2,8-10)

Brændes på bålet:

Bålbrænding blev brugt i middelalderen, ofte hvis personen blev fundet skyldig i kætteri mod kirken. Jan Hus udtaler selv tidligere "at en kætter bør lide døden på bålet."

Antikrist:

I følge Bibelen er Antikrist en person en person som skal træde frem i de sidste tider. Personen er en meget farlig og stærk fjende af Gud og Guds folk. Denne person skal lede et oprør mod alt hvad der hører Gud til. Antikrist er synonym med det store dyr som også nævnes i Bibelen sidste bog Åbenbaringsbogen.

Hvem var Jan Hus?

En lille anekdote fortæller at moderen som var godt kendt med tidens trend, tog en gås med under armen for at bestikke professoren. Gåsen nåede dog at stikke af inden de kom så langt, derfor mente moderen at nu havde Jan kun Gud at stole på !!

Han prædikede på sit modersmål, tjekkisk, hvilket var meget atypisk for samtiden, men meget typisk for Hus. (Hus` tankegang var meget præget af en britisk teolog, Wycliff´s teologi og kirkekritiske tanker)

Hus fremholdt biblen som norm for sandt kristenliv og angreb især kirkens rigdom og jordiske magt samt præsternes uværdige livsførelse. Han håndhævede vigtigheden i at prædike på folkesproget.

Gennem årene blev der flere gange forsøgt ført kætter proces mod hus, men først i 1415 lykkes det at få ham dømt til døden. Den 6/7 1415 blev han brændt som kætter. Hus anses for at være den første Bøhmiske reformator.

Lidt historie:

Bethlehemskapellet er som ordet siger ikke en kirke, men et kapel, hvilket betyder, at det ikke tillades, at der deles nadver ud. Jan Hus var prædikant ved kapellet fra 1402-1414. Hus digtede salmer og prædikede på tjekkisk. Dette skaffede Kapellet (og hermed Hus) en del tilhængere. I 1412 blev kapellet bandlyst og erklæret for kætter rede, Men myndighederne turde ikke gribe ind af angst for den folkelige reaktion.

Selve kapellet:

Der er to indgange til kapellet, en til benyttelse af sommeren og en til om vinteren. Den store kirkesal kan rumme ca. 3000 mennesker. Prædikestolen sidder hvor man normalt ville finde et alter. Hovedformålet for kapellet var jo prædiken. Vægmalerierne er kopieret fra Jena Codex som er fra 1500 tallet. Det ene skildre Hus som prædikant, det andet i hans kamp mod afladen og dens pengepugeri. På det tredje ser man Hus på bålet med helveds flammer slikkende op af hans krop. På det sidste billede ses den hussitiske hærføre Zizka med klap for øjet og hussitbanneret i hånden.

[Til toppen]