Kort kronologisk rids af
Prags/Tjekkiets historie
Jens Aage Poulsen 
Det kongelige våben er delt i seks felter.
Det midterste med en kronet tohalet løve på rød baggrund symboliserer Böhmen. Øverste
felt til venstre med den kronede rød-hvid-ternede ørn på blå baggrund er Mähren. Øverste
felt til højre med den kronede sorte ørn og med to trekløvere og et kors er Silesien. Nederst
til venstre symboliserer muren Øvre Luzice. Nederst i midten repræsenterer ørnen Tesin-området. Den
røde tyr i det sidste felt står for Nedre
Luzice. Våbenskjoldet er omgivet af en rød
hermelinstrone med St. Václavs trone øverst.
600.000 siden:
- De første spor af mennesker.
4.000 f.v.t.:
100-200tallet:
- Germanske stammer etablerer et statslignende fællesskab i Böhmen og Mähren.
-
400-500tallet:
- Slaviske stammer slog sig ned i området v. det nuværende Prag.
- Den keltiske Boii-stamme gav Böhmen det latinske navn, Boiohaemum. Kelterne og de
germanske markomanner slog sig ned i området.
600tallet:
- Nomadefolket, avarer, der holdt til på på den ungarske slette, forsøgte at
invadere landet. O. 620 sluttede de slaviske stammer sig sammen under ledelse af Samo og
modstod ikke kun denne invasionen, men også frankernes gentagne angreb. I årene 624-59
eksisterrede en slags slavisk stat.
600-800tallet: [Top]
- 830-906: Stor-Mähren (vestl. del af Slovakiet, Bøhmen,
Silesien, østl. del af Tyskland, sydøstlige del af Polen samt den nordl. del af Ungarn)
- Mojmír I (830-46) - Rastislav (846-70) indførte kristendommen til riget. Fra
Konstantinopel sendte man søskendeparret Cyrillos og Methodios til Stormähren for at
udbrede kristendommen.
- 870-890: Borgen i Prag grundlægges af prins Borivoj 1. (d. o. 895) som
Premyslide-dynastiets hovedsæde. Premysliderne forsøgte at forene de tjekkiske stammer,
hvilket først lykkedes i 993. Indtil 1306 sad Premyslide-dynastiet på magten.
- 895: Böhmen udskilles fra Stor-Mähren.
900tallet: [Top]
- Prins Spytihnev (d. 915) grundlagde kirker på Prag-borgen.
- 900tallets konflikter med Karolinger-riget og det Øst-frankiske rige medvirkede
til rigets opløsning, hvor bl.a. tjekkerne brød ud. Magayaernes hærgen førte til
Stor-Mährens endelige opløsning.
- Prins Vratislav (915-921). Det lykkedes ham at beskytte Böhmen mod ungarsk
invasionsforsøg. Arbejdede for at etablere et forbund med andre vestslaviske stammer.
- Drahomira (921-24). Lod prins Borivojs enke, Ludmila, myrde. Hun blev senere gjort
til helgeninde.
- 924-35: Prins Wenceslas (Václav). Blev myrdet efter ordre fra broren, Boleslav.
Václav blev senere Böhmens skytsengel. (Foto af Peter Parlers statue fra 1373 af
Wenceslas i St. Wenceslas kapel)
- Vysehrad-borgen påbegyndes.
- Prins Boleslav 1. (935-72)
- 950: Otto 1. erobrede Böhmen og indlemmede det i Det Tysk-Romerske Rige.
Premyslider-prinserne regerede på de tyske kongers vegne.
- Den arabisk-jødiske købmand, Ibrahim Ibn Jacob, rejste i Centraleuropa. Han skrev
bl.a. følgende om Prag i 965-966: " … Prag er en by bygget af sten og kalk,
og den har en stor markedsplads. Russsere og slavere bringer deres varer hertil. Muslimer
fra de tyrkiske lande køber slaver, tin og pelsværk mod mønter og orientalske varer.
Böhmen er rig på fødevarer. For en kirakt kan man købe hvede, så man kan leve en
månede, eller mere havre end en hest kan spise i 40 dage, for den samme sum kan man købe
ti høns …"
- Prins Boleslav 1. (935-72)
- 973-6: Prag bispesæde.
- 972: Biskop Vojtech af Prag myrdes. Blev senere gjort til helgen.
- Prins Boleslav 2. (972-99)
1000tallet: [Top]
- Prins Boleslav 3. (999-1002). Efter tabet af polske områder
måtte B. gå af.
- Prins Vladivoj (1003-4)
- Prins Jaromir (1004) blev hurtigt afsat.
- Prins Jaromir (1004-12, 1033-34) blev fordrevet af broren, men vendte tilbage for
en kort bemærkning
- Prins Oldrich (1012-33)Bretislav I forstærker borgen i Prag.
- Prins Bretislav 1. (1035-55)
- Prins Spytihnev 2. (1055-61) fængslede o. 300 adelige fra Mähren for at opnå
kontrollen med dette område
- Prins Vratislav 2. (1061-92)
- 1085: Kejser Henrik IV gav Vratislav lov til at benytte kongetitel som belønning
for hans støtte i kampen mod paven, Gregor 7. (Striden om investiturretten)
- Prins Bretislav 2. (1092-1100)
1100tallet: [Top]
- Prins Borivoj 2. (1101-7)
- Prins Svatopluk (1107-9)
- Prins Vladislav 1. (1109-17, 1120-25) blev udnævnt til mundskænk for kejseren,
hvilket gav ham særlige rettigheder. Udbygning af borgen og opførelse af andre bygninger
(romansk stil).
- Sobeslav 1. (1125-40)
- Prins Vladislav 2. (1140-72). Fra 1158 konge.
- 1169: Første stenbro over floden - Judiths bro - blev senere erstattet af Karlsbroen.
- Prins Bedrich 1. (1172-3, 1178-89)
- Prins Sobeslav 2. (1173-8)
- Prins Konrad Otto (1189-91)
- Prins Vaclav 2. (1191-92) nåede kun at være konge i et halvt år, før adelen
afsatte ham.
- Prins Premysl Otakar 1. (1192-3, 1197-1205 (kongeværdighed), 1205-30)
- Prins Jindrich Bretislav (1193-97)
- Prins Vladislav Jindrich (1197) afgav frivilligt tronen efter kort tid.
1200tallet: [Top]
- 1212: Otakar 1. opnåede yderligere kongelige privilegier -
bl.a. blev kongeværdigheden gjort arvelig. Böhmen blev en af de betydeligste stater i
Det Tysk-Romerske Rige.
- Kong Vaclav 1. (1230-53)
- Efterhånden voksede tre bydele ud af bosættelsen omkring borgen: Den gamle by,
Stara Mesto, (o. 1230), der blev befæstet i 1234, Gallusstaden (efter 1240): Mala Strana
(1257).
- Kong Otakar 2. (1253-78) udvidede Böhmen og Mähren ind i de nuværende østrigske
og slovenske områder. Ekspansionen fortsatte under de efterfølgende premyslide-konger.
- Otakar 2. krævede forgæves titlen som kejser i Det Tysk-Romerske Rige, der dog i
1273 gik til Rudof von Habsburg. Otakar nægtede at anerkende kejseren. Det førte til
krig med kejser Rudolf og Otakar blev dræbt i slaget v. Moravské Pole (i det nuv.
Østrig).
- Kong Vaclav 2. (1278-1305)
- I slutningen af 1200tallet fandtes sølv i Kutná Hora. Det skabte en opblomstring
af handelen.
1300tallet: [Top]
- Blomstrende tjekkisk økonomi => Centraleuropas første
guld-mønt (florin)
- Kong Václav 3. (1305-6) blev myrdet i Olomouc uden at efterlade sig mandlige
arvinger. Strid om magten over Böhmen. To habsburgske monarker regerede i Böhmen: Rudolf
I. af Habsburg (1306-7), Heinrich af Kärnten (1307-10) efter at Jindrich Korutansky en
enkelt måned i 1306 havde opnået kongemagten.
- Luxembourg-dynastiet: Johan af Luxemburg (kejser i Det Tysk-Romerske Rige) giftede
sig med Václav III’s datter og overtog også den böhmiske krone (1310-46).
- 1344: Prag blev ærkebispesæde.
- Prag fik eget bystyre.
- Karl 1. (kejser Karl 4. fra 1355) (1346-78) gjorde Prag til en af Europas største
og vigtigste byer m. o. 40.000 indbyggere (dvs. flere end det daværende Paris), og som
dækkede et areal på mere end 8 km2. Gotiske arkitektur kan stadig ses:
Karls-universitetet - det første universitet i centraleuropa (1348) , Karlsbroen (1357), St. Vitus-katedralen.
- Kong Václav 4- (1378-1419) fortsatte udbygningen af Prag. Pga af sociale,
politiske og religøse stridigheder stagnerede udviklingen dog noget.
- 1393: Jan Nepomuk druknes i Vlatva. Blev senere, da Prag rekatoliceredes i
1600tallet, helgen.
1400tallet - hussittiden: [Top]
- Jan Hus (1372-1415) - kirkereform (inspireret af John
Wycliffe) - prædikede i Bethlehem
kapellet. Oprør i
Böhmen (Jan Zelivský) - radikale Taboriter, som opfordrede til total krig mod
katolikkerne. Hus blev dømt til døden og brændt på bålet i Konstanz.
- 1419: Katolske rådsmedlemmer i Prag nægtede at frigive nogle fængslede
hussitter. Folkemængden brød ind på rådhuset og smed rådsmedlemmerne ud af vinduet.
Under den efterfølgende hussitiske opstand (1419-34), blev Böhmen hærget. Opstanden
sluttede - men spændingerne fortsatte - da hussitterne blev godkendt som en autonom kirke
inden for den katolske.
- 1420: Slaget ved Vysehrad. Borgere fra Prag slog Sigismund
af Luxemburgs tropper.
- Borgerskabet i Prag opnåede stor magt.
- Kong Sigismund af Luxemburg (1436-7)
- Kong Albrecht 2. af Habsburg (1437-9)
- Interregnum - dvs. ingen regent (1439-52)
- Regent Jiriz af Podebrad (1452-3, konge 1458-71) Prag opnåede påby fremgang.
- Jagelloner-dynastiet (1471-1526):
Motiv fra Betlehemkapellet
- Kong Vladislav 2. (1471-1516), søn af den polske konge Kazimer, blev valgt til
böhmisk konge. Vladislavs søn, Ludvig, sad på tronen fra 1516-26. Under Jagellonerne
opnåede adelen - på samme måde som i Polen - en stor magt.
1500- og 1600tallet: [Top]
- I 1526 overtog Habsburg-dynastiet den böhmiske trone.
Habsburg-dynastiet fortsatte til 1918. Habsburgerne genindførte den katolske tro og
søgte at centralisere magten - på bekostning af adelen.
- Kejser Ferdinand 1. af Habsburg (1526-64). Efter nedkæmpelse af et anti-habsburgs
oprør i 1547 mistede Prag en del af sine besiddelser og politiske betydning. Jesuitterne
ydede en ihærdig indsats i bekæmpelsen af protestanterne.
- Freden i Augsburg 1555 garanterede protestanterne religiøs frihed.
- Kejser Maximilian 2. (1564-76) tolerant i den religiøse strid, men under pres fra
paven undlod han at protestanterne trosfrihed.
- Under kejser Rudolf 2. (1576-1611(12)) fik Prag en kulturel opblomstring. Bl.a. var
Tycho Brahe og Kepler i byen.
- 1584-1612: Rudolf 2. henlagde sit hovedsæde til Prag.
- Kejser Matthias (1611-19)
- 1618: Kejserens udsendinge (Vilhelm Slavata og Jaroslav af Martinitz) blev smidt ud
af et vindue på borgen i Prag (kobberstik frra 1633). Det var med til at udløse
30års-krigen.
- Kong Ferdinand 2. (1619)
- Kong Friedrich af Pfalz (1619-20)
- Efter endnu en böhmisk og protestantisk opstand ledet af kurfyste Frederik af
Pfalz blev knust i Slaget ved Bila Hora - (Det hvide Bjerg) 8. nov. 1620 - i Prags
vestlige udkant ophørte Prag med at være habsburgernes hovedsæde (blev flyttet til
Wien) og mistede dermed den sidste rest af sine politiske privilegier. 27 oprørsledere
blev henrettet på markedspladsen.
Den overvejende protestantiske befolkningen i Böhmen fik
valget mellem at blive katolikker - eller at emigrere. Omkring 150.000 mennesker blev
forvist fra Böhmen (og kom bl.a. til Danmark). Jesuitterne fik stor betydning i Prag.- Kejser Ferdinand 2. (1620-37)
- Kejser Ferdinand 3. (1627-57)
- 1654: Karlsuniversitetets fire fakuliteter samles under én ny administration.
- Efter 30årskrigen (1618-48) og Den westfalsk Fred var Böhmen ruineret. Men
langsomt begyndte Prag at genvinde i hvert fald sin kulturelle betydning. Det viser sig
bl.a. i det omfattende barok-byggeri. Ex St. Nicolas.
- 1654 udbygningen af befæstningen omkring Prag blev påbegyndt. 1653-1726
opførelse af jesuiternes hovedkvarter, Clementinum.
- Kejser Leopold 1. (1657-1705)
- 1680: Orag rammes af pest.
1700tallet: [Top]
- Kejser Joseph 1. (1705-11)
- 1705-14: Karlsbroen forsynes med skulpturer udført af Ferdinand Maxmilian Brokoff
og Matthias Bernard Braun.
- Kejser Karl 6. (1711-40) gav nye privilegier til jesuitterne på bekostning af
protestanterne. Samtidig sås de først kim til en tjekkisk national bevidsthed.
- Kejserinde Maria Theresia (1740-80) blev i 1743 kronet som dronning af Böhmen.
- Under Den Østrigske Arvefølgekrig (1741-44) blev Prag invaderet af bl.a. franske
tropper.
- 1744: Fordrivelse af jøder fra Böhmen
- 1753-75: Omfattende byggeri på borgen (Hrad) i Prag i klassisk stil og med rokoko
interiør.
- Under Syvårs-krigen (1756-63) blev P. bombet af preussiske tropper.
- 1774: Indførelse af skolepligt.
- Kejser Joseph 2. (1780-90). I 1784 slog han Prags fire bydele sammen til ét
administrativt hele.
- Byen blev centrum for industraliseringen i Böhmen.
- Kulturel betydning (fx 1786: premiere på Mozarts "Don Giovanni" på
Nostic Teateret)
- Kejser Leopold 2. (1790-2).
- 1791: Første europæiske industriudstilling blev afholdt i Prag.
- Kejser Franz 1. (1792-1835)
- 1792: Lærestol i Tjekkisk sprog og litteratur blev oprettet ved
Karlsuniversitetet.
1800tallet: [Top]
- Efter Napoleonskrigene og freden i Wien blev det fastslået,
at Böhmen var en del af Det habsburgske Rige. Det betød at kongeriget Böhmen ophørte:
Stagnation.
- Nationale bevægelser => tjekkiske nation. I 1834 fremførtes den nationale sang
"Kde domov muj" (hvor er mit hjem) for første gang.
- Kejser Ferdinand 4. (1835-48) abdicerede til fordel for
- Kejser Franz Joseph 1. (1848-1916)
- 1848: St. Weceslas komiteen samledes. Voksende krav om selvstændighed, der førte
til juni-opstanden.
- 1862 Miroslav Tyrs Sokolbevægelse blev grundlagt.
- Ex på bygninger: National Teateret (1882), Videnskabernes Akademi (1890),
Nationalmuseet (1890).
- Byens befæstning blev nedrevet i slutningen af 1800tallet
- Efter 1848 kraftig industrialisering af Prag.
1900tallet: [Top]
- 1918: Efter Det Østrig-Ungarnske Riges sammenbrud blev Prag
d. 18. okt. hovedstad i det nydannede Tjekkoslovakiet (Den 1.
republik), hvor Tomas Garrigue Masaryk var præsident (1918-35). Han døde i 1937.
- 1920: 37 småbyer og landsbyer indlemmes i Stor-Prag. Genetableringen af
Karlsuniversitetet.
- I 1930erne nåede indbyggertallet op på 1 mill.
- 1933: Konrad Heinleins Sudetendeutsche Heimatsfront (SHF) oprettedes. Samme år
blev de tyske politiske partier DNP og DNSAP forbudt.
- 1935: Edvard Benes vælges til præsident.
- 1938: Konrad Heinlein og SHF's 8-punktsprogram, der krævede autonomi for
Sudeterområdet. Münchenforliget: Sudeterområdet (40.000 km2)
blev indlemmet i Tyskland. Benes gik af og rejste til England.
- 1938-1945: Emil Hácha statspræsident i Tjekkoslovakiet.
- 15. marts 1939: Tyskland besatte Böhmen og Mähren -
lukkede bl.a. de tjekkiske universiteter. Under besættelsen havde Tjekkoslovakiet to
exil-styre: Benes i London og Klement Gottwald i Moskva. Slovakiet erklærede sig
uafhængigt, men var reelt under tysk styre. Josef Tiso blev præsident, og en
fascistlignende regering overtog magten.
- 17. nov. 1939: Tjekkiske universiteter blev lukket.
- 17. maj 1942: Mordet på Reichprotektor R. Heydrich. Som hævn udslettede
nazisterne byen Lidice i juni samme år.
- 5.-9. maj 1945: Opstand i Prag mod nazisterne og Den Røde Hærs befrielse af
Tjekkiet.
- 1945-46: Næsten 2,5 millioner tyskere blev tvunget til at forlade Tjekkoslovakiet.
Andelen af tyskere faldt til 1,8%.
- 1946: Kommunistpartiet fik 40% af stemmerne.
- feb. 1948: Kommunistpartiet overtog magten i
Tjekkoslovakiet under ledelse af Klement Gottwald, der var præsident 1948-53. Under det
kommunistiske styre flygtede adskillige tusinde mennesker fra Tjekkoslovakiet, der frem
til 1960erne blev holdt i et jerngreb.
- Præsident Antonin Novotny (1957-1968). I 1960 tog landet navnet Den
Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik. I 1960erne foregik der en vis modernisering af
det stalinistiske styre.
- 1968: "Foråret i Prag". Alexander Dubcek
partisekretær - aug. Sovjet m.fl. slog reformbevægelsen ned.
- Januar 1969 Jan Palach satte ild til sig selv.
- Præsident Ludvik Svoboda (1968-75)
- Præsident Gustav Husak (1975-89)
- Charta 77: Václav Havel, Pavel Kohout m.fl.
- Januar 1988: Antikommunistiske demonstrationer, den såkaldte Palach-uge, fandt
sted i Prag.
- nov. 1989: Fløjlsrevolutionen
- Præsident Vaclav Havel (1989- ) i Den Føderale Tjekkiske og Slovakiske Republik
- 1. jan. 93: Republikken blev delt i Tjekkiet og Slovakiet.
[Top] Efter:
Jaroslav Krejcir, Ing. Stanislav Sojak: Czech History. Chronological Survey, 1994