Vi har i det fortløbende lavet en gennemgang af habsburgernes slægt og i den forbindelse dvælet ved Maria Theresia og hendes gerninger. Teksten er struktureret under følgende overskrifter:
Habsburgerne er en gammel europæisk fyrsteslægt. Navnet har sin oprindelse fra slægtens stamborg "Habichtsburg" beliggende i Aargau i Schweiz.
Vi har fravalgt en kronologisk gennemgang af slægten. Det har vi gjort fordi slægten tæller ca.1090 grever, og ca.1135 landgrever.
Den første Habsburg, der markere sig i historien, er Rudolf den 1. Han bliver i 1273 valgt til tysk konge. Fik senere Østrig og Steiermark som krigsbytte. Dermed lagde han grundstenen til de Habsburgske besiddelser i Europa.
Habsburgerne prøvede på forskellig måde at udvide deres magt. De ønskede at udvide deres territorial-områder, samt at udbygge den prestige der lå i navnet.
Det var ikke altid at det gik som de ønskede det. Slægten markerede sig ikke igen før i 1437 hvor hertug Albrecht 5. udtænkte den snedige manøvre der op gennem historien skulle vise sig at blive Habsburgernes kendetegn eller speciale om man vil.
Hertug Albrecht 5.’s specialitet bestod i "fornuftsægteskaber".
Ægteskaber havde intet med kærlighed at gøre. De blev regnet for et middel hvormed slægten kunne udbygge sin magt og derved samtidig sikre sin forsatte beståen.
Filip "den smukke" blev gift med den spanske prinsesse Johanna
Johannas bror (tronarvingen Johan) blev gift med Filips søster Margaret.
Filips ældste søn Karl blev gift med Isabella af Portugal.
Karls storesøster Elanore blev gift med kongen af Portugal.(Manuel 1)
Lignende dobbeltforbindelser blev indgået med Ungarn og Bòmen.
At Habsburgerne havde manifesteret sig som en af de fornemste familier i Europa var der ingen, der betvivlede. Den danske konge Christian d. 2 blev gift med Isabella (datter af Filip den smukke).
Det forlyder, at det var det danske hof, der henvendte sig om muligheden for at indgå ægteskab.
I 1529 er tyrkerne på fremmarch. De sender vældige hærstyrker op for at hærge og plyndre. I begyndelsen er der ikke nogen der magter at stoppe dem. Disse styrker når helt op til Wien. De belejrer byen, men opnår ikke andet end at blive slået tilbage. Wien styres på daværende tidspunkt af Habsburgerne. Denne bedrift var naturligvis med til styrke Habsburgernes position i Europa.
I 1683 er tyrkerne på færde igen. De når ligeledes til Wien, men må igen se sig slået. Der sendes en stor hær efter dem, og de fortrænges fra Ungarn og forfølges langt ned på Balkan.
I lang tid holdt denne hær den strategisk vigtige serbiske by Beograd besat.
Under kejser Karl deles Huset Habsburg i to linier.
En spansk og en østrigsk kejserlig linie.
Den spanske linie uddør ca. år 1700.
Den Østrigske koncentrerer sig om at udvide slægtens arvelande mod øst og syd.
Det habsburgske hus lider under omvæltningerne i Europa.
Reformationen, Trediveårskrigen og Den Spanske Arvefølgekrig efterlader det habsburgske hus med Belgien og nogle få italienske "lande".
Bedre bliver det ikke under Karl den 6. Han har ingen arvinger (ingen sønner) velvidende, at slægten er i alvorlig fare for at uddø, udtænker han i 1713 hvad der senere bliver kendt som den pragmatiske sanktion.
Den går i al sin enkelhed ud på, at de østrigske arvelande incl. Ungarn og Bòhmen skal være udelelige samt arvelige selv på den kvindelige side af slægtstræet.
Dette betød i praksis at hans datter, Maria Theresia, kunne efterfølge ham på tronen. Kejser titlen ville så tilfalde hendes mand.
I 1800-tallet begynder det habsburgske hus for alvor at miste sin dominans i Europa.
Preussen udvider systematisk sin magt i Tyskland og Østeuropa på habsburgernes bekostning.
Italien bliver samlet. (Habsburgerne havde indtil da haft magten i delstaterne Toscana, Lombardieet og Venetien.)
Habsburgerne søgte at manifestere sig gennem en aktiv politisk indsats på Balkan, men det fik fatale følger. Mordet i Sarajevo og den deraf følgende 1. Verdenskrig førte i 1918 til kejser Karls abdiceren og en deraf total opløsning af det habsburgske rige.
Habsburgene gjorde to forsøg på at genvinde Ungarn i 1921, men det mislykkedes og huset Habsburg har siden levet i landflygtighed.
Otto von Habsburg, (Franz Josef) Otto von (f. 1912): chef for huset Habsburg siden faderen, ekskejser Karls død 1922. Dr. polit.; har skrevet 20 bøger om politiske og historiske emner. Opvokset i Spanien og Belgien; siden 1954 bosat i Bayern. Udvist af Østrig 1945, men fik opholdstilladelse efter at have underskrevet en tron- og titelfrasigelse 1961. Heftig modstander af Anschluss og nazisme i 1930rne og 1940rne; tilhænger af et forenet, kristent Europa; konservativ, indvalgt i Europaparlamentet 1979 på CSUs liste.
NB. Det er værd at bemærke at habsburgerne reelt har besiddet den tysk-romerske kejserværdighed fra 1452 – 1806, samt den østrigske kejserværdighed fra 1804- 1918.
Der er i dag ingen tvivl om at slægtens politiske fornuftsægteskaber må tildeles en stor del af æren for de mange år slægten har besiddet kejserværdigheden, samt siddet på magten.
Maria Theresia - familieliv
Maria Theresia bliver født i 1717 som ældste datter af kejser Karl d. 6. og Elizabeth Christina af Brunswick Wolfenbuttel. Storebroderen og dermed den potentielle tronarving, Leopold John (1716), dør indenfor sit første leveår. De to yngste børn er "desværre" også døtre, Maria Anna (1718-1744) og Maria Amelia (1724-1730), "desværre" fordi det habsburgske styre uden en mandlig tronfølger er i fare for at blive opløst. Habsburgerne har ellers siddet på magten siden Frederik d. 3. i det 14. århundrede. I 1713 har Karl d. 6. fået lavet en lov kaldet den Pragmatiske sanktion. Loven går i store træk ud på at Karls kommende børn står forrest i rækken til tronen. Dermed sagt at en datter af Karl d. 6. skal foretrækkes fremfor en dattersøn af Joseph d. 1. (1676-1711). Joseph d. 1. var Karl d. 6.s ældre bror. Habsburgerne havde i årevis lavet love der skærpede reglerne for hvem der kunne overtage tronen. De ville hellere have en kvinde på tronen end en eller anden fjern mandlig slægtning. Alt dette gør at Maria Theresia af mange bliver anset som Karl d. 6.s tronfølger. Kejseren selv har svært ved at acceptere det åbenlyse og behandler derfor aldrig Maria Theresia som sin tronfølger. Hvilket igen medfører at Maria Theresia ved faderens død i 1740 er aldeles uforberedt på rollen som kejserinde.
Ved Joseph d. 1.s død i 1711 overtager Karl d. 6. tronen. Denne har ellers gjort sig beredt på at overtage den spanske trone. De år Karl har tilbragt ved det spanske hof gør siden deres til at opretholde en "spansk" mode og stil ved det østrig-ungarske hof. I Frankrig er moden mere sofistikeret end i Østrig-Ungarn, men da franskmændene alle dage har været habsburgernes ærkefjender kan det jo ikke nytte at kopiere denne mode. Da Maria Theresia kommer til magten bliver Prøjsen, i højere grad end Frankrig, fjenden.
I 1740 dør kejser Karl d. 6., den sidste mandlige kejser i lige linje. Han efterlader sig en tom statskasse og en hær, der er i en sølle forfatning. Hans datter Maria Theresia er 23 år gammel og arving til kejserriget Østrig-Ungarn. Hun er ung, uerfaren og kvinde. Alle i Europa vil have deres del af kagen.
I 1736 bliver den 19årige Maria Theresia gift med Franz Stefan af Lothringen (bliver i 1745 til kejser Franz d. 1.) og bringer derved de to ældste huse i Europa sammen. Maria Theresia skulle have været gift med Franz Stefans ældre broder men forelsker sig hovedkulds i lillebroderen. I en tid hvor de unge kongelige bliver lovet bort for at skabe gode politiske alliancer er det usædvanligt at se et ægteskab blive indgået af kærlighed. Et sådant ægteskab skal Maria Theresias og Franz Stefans efter sigende have været. De får i alt 16 børn, 11 piger og 5 drenge.
Franz Stefan lærer aldrig at tale tysk, så der tales fransk ved hoffet. Han har andre damer og ikke nogen fremtræden rolle indenfor politik.
I 1765 er den nu 57-årige kejser Franz d. 1. blevet godt tyk af for megen god mad til trods for motionen han får via jagt og riding. Den 18. august får han et slagtilfælde under festlighederne ved sønnen Leopolds bryllup og dør. Maria Theresia må fjernes fra rummet med magt og bærer resten af sit liv kun sort. De næste 15 år, indtil sin død, tilbringer Maria Theresia august måned i ensomhed og bøn. Hver den 18. i årets resterende 11 måneder bliver afsat til at mindes Franz Stefan. Maria Theresia klipper sit hår kort som tegn på sin sorg og overvejer seriøst at gå i kloster. Glemt er ægtemandens utroskab og hans til tider ubehøvlede facon. Alt Maria Theresia husker er hans varme og livlighed.
Maria Theresia skriver gennem alle årene instruktionsbreve til sine børn. Breve, om hvilke bøger de må læse, om renlighed, kost, aktiviteter, påklædning o.s.v. Kræsne børn er ikke i kridthuset og fisk er ofte på menuen, selvom børn (dengang, som nu) som oftest hader fisk. Flere af børnene lærer at male eller synge. De bliver strengt opdraget og selvom Maria Theresia syntes hun som ny kejserinde manglede en fyldestgørende uddannelse, bliver hendes døtre ikke opdraget til meget andet end at adlyde. Det er "forbudt" at være ræd for sygdom, spøgelser, torden og andet uhyggeligt. Børnene må ikke favoriserer nogle tjenestefolk fremfor andre, men skal behandle alle med samme høflighed. Derudover er der masser af tid til tant og fjas. Ballet, opera, teater, udklædningslege, sang og leg. Mere alvorlig undervisning findes der for pigernes vedkommende ikke.
1. Maria Elizabeth (1737 -1740)
2. Maria Anna (1738 - 1789)
Invalid, dør som ugift.
3. Maria Carolina (1740 -1741)
4. Josef d. 2.
Født i Schønbrunn 1741, død i Wien 1790
Gift med Isabella af Parma i 1760. Siden med Maria Josepha af Bavaria i 1765. Døtre med første hustru: Maria Theresia (1762-1770) og Maria Christina (død som spæd i 1763). Josef bliver forkælet halvt til døde indtil 6-7-års alderen. Derefter bliver han overdraget til lærere og tjenestefolk, så de kan tæve noget fornuft ind i ham. På Maria Theresias tid er dette en ofte anvendt opdragelsesmetode til de kongeliges børn. Isabella, Josefs første kone, er både ung og smuk. Alle finder hende bedårende. Hun er hemmeligt forelsket i svigerinden Maria Christina og skriver utallige kærlighedsbreve til denne. Isabella dør som 21-årig af kopper. Da er Josef 22 år gammel og ulykkelig. Senere gifter Josef, om end modvilligt, sig igen.
En måned efter faderens død d. 18 august 1765, bliver Josef kejser og sin moders medregent. Han forbliver dog i skyggen af Maria Theresia til hendes død i 1780. Forholdet mellem mor og søn er ikke for godt. Omkring 1767 dør Josepha, den nye kone, af kopper.
Som eneregent fra 1780 til 1790 og tilhænger af den oplyste enevælde gennemfører Josef centraliseret forvaltning, bondereformer, protektionistisk handelspolitik og religionsfrihed m.m. De fleste reformer må dog senere ophæves pga. modstand fra kirken og adelen. Den 19. februar 1790 dør kejser Josef d. 2.
Kejser Josef 2. Søn af Maria Theresia. Kan opleves på
kongepaladset ved Hrad.
5. Maria Christina (1742 - 1798)
Efter sigende den klogeste af Maria Theresias børn. Hun er sin moders favorit og lyder kælenavnet Mimi. Gift med Albert af Saxe-Teschen i 1766, regent i Nederlandene. Hun bliver en udmærket maler.
6. Maria Elizabeth (1743 - 1808)
Abbedisse. Er som ung meget smuk, men får udseendet ødelagt af kopper. Måske er det derfor hun aldrig bliver gift.
7. Karl Josef (1746 - 1761)
8. Maria Amelia (1746 - 1804)
Gift med Ferdinand af Parma i 1769. Huset af Parma bliver indlemmet i Italien i 1861.
9. Leopold d. 2.
Født i Schønbrunn 1747, død i Wien 1792.
Bliver i 1765 gift med Maria Luisa de Bourbon, datter af Charles d. 3. af Spanien. De får 16 børn. Leopold bliver kejser efter sin broders død i 1790. Han dør selv i 1792. Leopold d. 2 efterfølges af sin søn Franz d. 2.
10. Maria Carolina (1748)
11. Joanna Gabriella (1750 - 1762)
Dør som 14årig af tyfus.
12. Maria Josepha (1751 - 1767)
Dør kort før sit bryllup af kopper.
13. Maria Carolina (1752 - 1816)
Gift med Ferdinand, konge af Naples i 1768
14. Ferdinand Charles (1754 - 1806)
Gift med Marie Beatrix d’Este. Hun er fra huset af Modena, som bliver indlemmet i Italien i 1861.
15. Marie Antoinette (1755 - 1793)
Eller som hun hedder som barn: Marie Antonia. Hun bliver som 11årig trolovet med den kommende Louis d. 16. af Frankrig. De bliver gift i 1770. Da er Marie Antoinette 15 år gammel.
Hun bliver gift med Louis for at styrke forholde mellem Østrig-Ungarn og Frankrig. Dronning af Frankrig 1774-1792. Hun får stor indflydelse på sin mand. Marie Antoinette bliver centralfiguren i det ødsle franske hofliv. I 1792, efter den Franske Revolution, fængsles hun sammen med sin mand og endelig i 1793 bliver Marie Antoinette halshugget.
16. Maximillian (1756 - 1801)
Dør ugift.
Da Maria Theresia dør d. 29. November i 1780 har hun overlevet de 6 af sine 16 børn.
Som følge af, at der i det habsburgske rige kom en kvinde til magten, besluttede prøjserne at tilrane sig en del af landet. Maria Theresia var som regent ganske grøn og prøjserne mente, at det ville være nemt af tilrane sig en del af kagen.
Dette skete allerede samme år som Maria Theresia overtog regentsposten efter sin afdøde fader (1740). Prøjserne gik ind i delstaten Schlesien, der ligger i grænselandet mellem det habsburgske rige og Preussen. Dette var en regulær erobringskrig, nødtørftigt camoufleret som en reaktion på tilstedeværelsen af et kvindeligt overhoved i spidsen for et af Europas største huse.
Krigen trak ud og afstedkom flere krige, der hærgede Europa de næste tyve år, blandt andet Syvårskrigen.
Arvefølgekrigen var reelt overstået allerede i 1742, hvor Preussen følte sig sikre på sejr og derfor indgik en fredsaftale med Maria Theresia. Krigen fortsatte dog i resten af Europa, efter det traditionelle mønster, med England mod Frankrig. Derfor var der først fred i Europa i 1748.
Ved den endelige fred i 1748 blev Preussens ret til Schlesien stadfæstet og Preussens konge Frederik 2. kunne kalde landet for sit. Schlesien var lige så stort som Preussen, men rigere på råvarer og teknologisk længere fremme, så området gav Preussen status af at være en væsentlig faktor i det politiske liv i Europa.
Både Maria Theresia og Østrigs førsteminister grev von Kaunitz ville morderligt gerne erobre Schlesien tilbage til det habsburgske rige og knuse Preussen. Da Maria Theresias allierede, England, ikke var tilbøjelige til at gå i krig mod Preussen, på grund af deres egne planer om at alliere sig med disse, skiftede Maria Theresia side, og allierede sig i stedet med franskmændene.
Alliancerne i datidens Europa byggede ikke så meget på fælles interesser, som på modsætninger: England vs. Frankrig, Østrig vs. Preussen, slægten Habsburg vs. slægten Bourbon.
Det sidste blev dog ændret med Maria Theresias skift, hvor de to stridende slægter dannede fælles front mod Preussen og England. Denne pagt var så attraktiv, at andre lande også gik ind i dette forbund. Efter en tid blev forbundet udvidet til også at omfatte Rusland, Sverige og flere af de mindre tyske stater.
I 1754 påbegyndte England og Frankrig krigshandlinger overfor hinanden. Disse mindre træfninger udviklede sig i 1756 til en regulær krig. Denne krig udspilledes hovedsageligt udenfor Europa, da de fleste af stridighederne gik på herredømmet over kolonierne.
I Europa foregik de fleste træfninger i og omkring Preussen. Frederik 2. forsøgte at erobre Sachsen, hvilket medførte, at han måtte se sig angrebet fra alle sider af russiske, østrigske og franske hære. Disse arbejdede dog så dårligt sammen, at han kunne slå dem enkeltvis.
Krigen forsatte frem til 1762, hvor der blev stiftet fred imellem de stridende parter. Preussen beholdte dog Schlessien og derudover blev der holdt status quo i Europa. Størstedelen af Syvårskrigen havde som sagt udspillet sig i kolonierne, hvor Maria Theresia ikke havde noget at skulle have sagt.
I 1765 dør Maria Theresias husbond og hun vender blikket indad. Mandens død påvirker hende kraftigt og hun overvejer at droppe regentpositionen. Fra 1765 regerer hun landet med sin søn Josef 2. som medregent.
I denne tid benytter hun det meste af sit virke til at reformere dele af det habsburgske rige. Det viser sig blandt andet at bønderne i Ungarn bliver groft udnyttet af adelen og hun indfører derfor en række nye love til at forbedre disse menneskers liv og øge deres produktion uden ligefrem at trælbinde dem.
Derforuden reformerer hun hele skolesystemet og indfører blandt andet tysk som skolesprog. I samtiden blev tysk anset for at være groft og vulgært og selv under Josef 2.’s regeringstid var det i Wien forbudt at fremføre operaer på tysk. Dette skulle gøres på italiensk eller fransk. Først med Mozarts ’Figaros bryllup’ blev det tilladt at skrive operaer, der var beregnet til at blive opført på tysk. (Historien bag Figaros bryllup var desuden fransk og forbudt i det habsburgske rige, da den blev anset for at have opildnet pøblen til at gøre oprør i Frankrig.)
