Formalia:Analyse af Lars H. Olsen: "Som landet lå"
Analyse af gennemgående konflikter:
Kollektiv identitet/bevidsthed:
Udviklingen af læserens historiske bevidsthed:
Troværdighed - faglig lødighed:
.jpg)
Studerende: Karen Kristiansen 200198 & Jesper Petersen 200099
Titel: "Som landet lå"
Forfatter: Lars Henrik Olsen
Forlag: G.E.C Gad, 1. udgave 3 oplag 1996
Udgivelses år: 1996
Målgruppe: 5. kl. og opefter.
Handlingen udspiller i 1218 i et lille landsbysamfund, hvor vi følger Svends hverdag.
Hans egen familie og landsby blev hærget, da han var lille. Han vandrede af sted med en træskærer der lærer Svend at snitte i træ. Senere flytter Svend ind ved noget andet familie på Nordsjælland, hvor han passer køerne ude på marken. Han passer sig selv og bliver gode venner med Stimanden, der er en fredløs fra Skåne og som gemmer sig i skovene, han lærer bl.a. Svend at jage med bue og pil. Svend får også bekendtskab med trællen Nena og de forelsker sig, men deres kærlighed er håbløs, da det ikke er muligt for Svend at købe hende fri. Derudover bliver Stimanden fanget, og Svend vælger derfor at tage på korstogene til Estland, for at komme lidt væk fra landsbyen og måske få nogle penge, så han kan købe Nena og hendes mor fri.
På korstogene stifter Svend bekendtskab med en ung fyr, der hedder Krister. Han har også haft en hård barndom, og de knytter sig til hinanden på vej til Estland. Desværre dør Krister, og Svend må kæmpe videre. Han får stor nytte af sin kunnen med bue og pil. I det afgørende slag bliver danskerne pludselig angrebet af esterne selvom de havde lavet et forlig. Efter en lang og hård kamp, hvor danskerne og esterne, skiftedes til at have overtaget, lykkedes det danskerne at vinde kampen. Rygtet siger at kampen kun blev vundet, fordi ærkebiskoppen holdt sine arme i vejret, og der faldt en rød og hvid dug ned fra himlen.
Handlingen foregår i år 1218-1219 på Nordsjælland. Man hører næsten kun om en lille landsby Lillerød, hvilken der er et kort over bagest i bogen. Desuden nævnes andre byer som København og Slangerup. I København nævnes Vor Frue Kirke, samt Sankt Petri Kirke. Der er en meget god beskrivelse af, hvordan landsbyen er bygget op og hvordan de arbejder sammen i byen, bl.a. når de høster, sår, fester. Esrum Kloster nævnes i forbindelse med Gunnar Sidevinds oprindelse.
Man hører ikke meget til de højere stænder, men Kong Valdemar samt diverse af tidens biskopper nævnes herunder ærkebiskop Anders Sunesen, der var med på Korstogene. Desuden nævnes hertuger, grever, dekaner, prælater, abbeder og stormænd, men det har dog ingen vigtighed for historien. En af familierne er højere rangerende end de andre i Lillerød. Familien Hvide ejer tre af byens syv gårde. Signe, samt Agge og Inge er fæstebønder hos Bjørn og Marie, der desuden har to trælle som Bjørn Hvide har fået med hjem fra et tidligere krigstogt, som betaling for, at han mistede sin ene arm. De har desuden det eneste hus i landsbyen med glasvinduer. Det er også Marie Hvide der har betalt for kirkeklokkerne og de er opkaldt efter hende. Deres ældste søn Uffe er tilknyttet Kong Valdemars hof, hvilket viser at han er en meget lærd og dannet mand. Han havde været i Viborg et år for at lære af de kloge. Desuden havde han været i Ribe og hos ærkebiskoppen i Lund. Han kunne både skrive og tale latin, samt havde forstand på aritmetik, geometri, astronomi og kunne regne, hvilket viser at han er af højere stand, da skolegang ikke er almindeligt blandt bønder på denne tid.
De har deres eget landsbyting, hvor mændene bestemmer. Kirken har også stor indflydelse, præsten spørges tit til råds for at få kirkens syn på sagen. Man kan også bringes for mestermanden i Slangerup, der er en form for bøddel, hvis de ikke kunne afgøre det på deres eget ting. Det var også i Slangerup, man blev hængt, hvis man havde lavet en grov forbrydelse. Stimanden er blevet dømt fredløs for at have slået en præst ihjel. Beskyldningen blev bekræftet af 12 vidner. Senere bliver han fanget og kommer til at sidde i Bastrup Stenhus. Desuden gør Svend sig nogle tanker om hvad straffen kunne være, hvis Sune Korntyv var blevet opdaget da han stjal korn fra de andre i Lillerød. Straffen kunne være, at han blev ført til tinget i Slangerup og risikere at miste et øre eller blive hudstrøget af mestermanden. Signe bliver dømt til at forlade byen, fordi hun bliver beskyldt for at have slået et nyfødt barn ihjel.
Analyse af gennemgående konflikter:
Da Kong Valdemar skal på ledingstogt til Lyndanise i Estland kræver han, at Lillerød stiller med tre personer foruden Uffe, der er selvskreven. De stiller med fem, da Svend melder sig frivilligt. De skal selv sørge for proviant til turen i de 16 uger togtet skal vare. Provianten består af 16 skæpper sigtemel og lige meget i vægt af både smør, flæsk og oksekød.
Folkene i Lillerød er troende og gudsfrygtige udadtil, men lever alligevel ikke helt op til det. De har deres egen præst og går i kirke hver søndag, selvom meget af prædiken foregår på latin, hvilket de ikke forstår. Nogle af dem horer med andre bl.a. nævnes det at Marie Hvide ved en festlig lejlighed horer med Sunes træl Håkon Lille. Som tidligere nævnt snyder Sune også med høsten, hvilket heller ikke virker gudsfrygtig. Dette passer meget godt til tiden, da Kristendommen nok ikke helt er slået igennem endnu. Fx er Stimanden stadigvæk tilhænger af de nordiske guder.
Alle landsbyens mænd har en plads i landsbytinget og kvinderne har ingen stemmeret, men de har dog en næsten lige så vigtig funktion, da alle har hver deres plads i samfundet og er afhængig af hinanden, for at få landsbyen til at køre. Fx har Signe det svært, da hun står uden ægtemand og er derfor nødt til at arbejde for to.
Lillerød er opbygget på traditionel vis i forhold til tiden. Gårdene og kirken danner en kreds omkring forten og gadekæret. Smedjen ligger lidt for sig selv midt i byen af hensyn til brandfaren.
Gårdene er bygget op på forskellig vis. Signes gård er landsbyens eneste bindingsværkshus.
Agge og Inges gård er den ældste gård i landsbyen, et krumvægget langhus hvor de tagbærende stolper blot er gravet ned i jorden. Her er alt under et tag, beboelsen i den ene ende og stald, lo og lade i den anden.
De andre huse har et ildhus ud mod forten og stalden i en særlig længe eller tilbygning.
Aja og Nena, der er familien Hvides trælle, bor i et grubehus, et halvt nedgravet lille bjælkehus, med stråtag, der går helt ned til jorden.
Den fineste gård tilhører familien Hvide. Den er nyere end de andre, og som den eneste gård i byen har den et stuehus som tilmed også har to glasvinduer.
Det er tydeligvis noget specielt over det at have glasvinduer og desuden er der stor forskel på bygningskonstruktionerne. Langhuset er et levn fra vikingetiden/tidlige middelalder, hvorimod Signes bindingsværk og familien Hvides stuehus, der ikke er bygget sammen med resten af gården er mere moderne.
Svend er helt og hovedperson i historien. Det er hans hverdag med tanker og følelser, vi følger. Svend holder sig meget for sig selv og har gode forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Han får gennem sine samtaler med Stimanden et anderledes livssyn i forhold til mange af de andre i landsbyen. Fx synes han, at det er forkert at holde trælle. Han handler ikke egoistisk og ser ofte det gode i folk, i stedet for at dømme dem. Som modsætning til Svend, står Knud og hans mor Marie Hvide, der udelukkende handler egoistisk og lader andre lide under deres væremåde. Fx anser de trælle for at rangere lavere end dyr, og de behandles efter behag. Af andre ledepersoner er der Stimanden, Uffe, Aja, Nena, Bjørn og Gunnar Sidevind. De går igen gennem hele historien, og er hver især med til at påvirke Svends liv, handlinger og valg, da de også hver især har en meget stærk personlighed.
Der er god mulighed for børn at tænke og handle som Svend gør, da man også i nutiden konstant bliver påvirket udefra og hele tiden er nødt til at træffe et valg. Ligesom Svend kan man have svært ved at handle efter hvad der er rigtig og forkert ud fra sine personlige værdier i forhold til samfundets normer. Nutidens børn har også begrænsninger i forhold til middelalderen. Arbejdsvilkårene er fx anderledes, da børn i dag ikke må arbejde før de er fyldt 13 år, hvor de dengang stort set skulle arbejde fra man kunne gå.
Kollektiv identitet/bevidsthed:
Man har affundet sig med at der er en form for hierarki i landsbyen, fx Bjørn der er stormanden i landsbyen, er også den der fører ordet når de holder møde og Svend stiller sig i baggrunden sammen med trællene, selvom han egentlig er en fri mand, men han har ikke nogen ejendom/rigdom og derfor ikke nær så meget indflydelse. Dog har Gunnar Sidevind en givet autoritet når det kommer til religiøse spørgsmål.
Grunden til korstoget mod Esterne er, at de skal kristnes. Men for kongen og herremændene er det mere et spørgsmål om magt og for ledingsbønderne er det en pligt, samt en god mulighed for at rage penge og trælle til sig.
Høsten i et landsby samfund, som det i Lillerød, kan have stor betydning for den enkelte families levevilkår, hvis høsten fx slår fejl kan beboerne komme til at lide nød. Disse vilkår er vi ikke afhængige af i dag, selvom høsten slår fejl for landmændene, vil man ikke lide nød på samme måde i Danmark.
Ledingstogterne til Estland, hvor man ved magt anvendelse forsøger at overlevere kristendommen kan meget vel sammenlignes med nutidens religionskrige.
At der findes trælle, at danskerne drager på korstoge, at kampene udkæmpes med sværd, bue og pil, og de går på jagt med bue og pil, manglende lægeviden, brug af urter, retssystemet, opdeling af marker, fæstebønder er blandt mange detaljer, der henviser til middelalderen.
Året 1219 samt ledingstogtet til Estland og Dannebrog, der falder ned fra himlen, er dokumenterede historiske begivenheder.
Udviklingen af læserens historiske bevidsthed:
Handlingen er sandsynlig. Beskrivelserne af landsbyen er korrekt. De enkeltes personers tanker og følelser er opdigtet, med kvalificerede gæt udfra deres stand, men personerne i deres helhed kan godt have eksisteret. Man får et godt billede af livet i middelalderen, men nok en smule idylliserede, da det er en fattig og ikke uddannet dreng der er helten.
Bogen er meget fængende og inspirerer til at læse mere om middelalderen. Man er dog nødt til at læse noget faglitteratur for at forstå diverse ord, sammenhænge og holdninger.
Som nævnt ovenfor er man nødt til at læse supplerende faglitteratur, for at få den nødvendige baggrundsviden. Men ellers er der meget historisk fakta i bogen, og vi mener derfor, at den godt kan bruges som supplement til faglitteraturen, der mere oplyser om facts og ikke folks liv. Forfatteren giver en god beskrivelse af livet, som han tror det har været og det er med til at gøre læsningen spændende, selvom personkarakteristikken er fiktion.
Troværdighed - faglig lødighed:
Beskrivelsen af :
Er temaer som kan bekræftes via faglitteratur.
I kapitlet "Kong Valdemars sejr og fangenskab" nævnes erobringen af Estland i 1219. Bl.a. nævnes det, at Kongen og Anders Sunesen drog afsted til Estland, for med Pavens velsignelse af gøre esterne til kristne.
I John Danstrup og Hal Kochs bog beskriver kapitlet "Herredømmet på Østersøen" hvordan det kom til at Kong Valdemar i 1219 drog på krigstogt til Estland. Der er bl.a. beskrevet, hvordan esterne overraskede den danske lejr ved Lyndanise, men i sidste ende alligevel tabte kampen. Der fortælles også om sagnene der er knyttet til denne tid.. Bl.a. om ærkebiskop Anders Sunesen der da han hævede armene sikrede den danske sejr og naturligvis om dannebrog der faldt ned fra himlen.
Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Madsen & Jens Vellev, Middelalderens Danmark.
I kapitlet "det daglige liv" beskriver Mogens Carstensen en landsby der til forveksling ligner Lillerød fra bogen. Svends beskrivelser, af hvordan gårdene er placeret i forhold til hinanden og til gadekæret og forten, er identisk med Mogens Carstensens beskrivelse af hvordan landsbyer generelt så ud på denne tid. Også beskrivelserne af gårdenes konstruktion i "det daglige liv" passer sammen med Svends beskrivelser, hvilket viser at forfatteren har lavet research forud for sine beskrivelser og noget tyder på at han især har brugt Mogens Carstensens middelalderliv, da vi fandt et billede der stort set er identisk med det bag i bogen.
I Middelalderens Danmark er der et kapitel der hedder "Landsbyen verden", der stort set giver de samme tegninger og beskrivelser omkring landsbyers udseende på denne tid. Måden hvorpå markerne er opdelt i vange, der igen er opdelt i åser, samt rotationsforløbet hvor de skiftede mellem vårsæds- og vintersædsafgrøder samt brakperioder bliver også nævnt i Svends beskrivelser af landbruget i Lillerød.
Fagopdelt: Bogen kan bruges som appetitvækker til at få børnene til at læse om middelalderen. Ved at læse bogen og efter hvert kapitel gennemgå fremmedord og handlingsforløbet ved hjælp af faglitteratur kan man få en større indsigt i middelalderens liv. Bogen er beskrevet på en hverdagsmåde, hvilket gør den mere spændende og læsevenlig.
Tværfagligt: Bogen ville være oplagt at bruge i et tværfagligt forløb om middelalderen, hvor historie, dansk, og praktiske fag indgår.
Man kunne fx lave et skuespil over hele bogen eller fremhæve enkelte brudstykker passende til netop det emne man har valgt fx krigen eller selve landsbylivet.
Man kunne genskabe byen, som en rekonstruktion af Svends beskrivelser og andet faglitteratur i fx ler, træ eller andet.